Spring til indhold

MARKEDSANALYSE

Bygge og anlæg

Bygge- og anlægssektoren, herunder specielt nye og renoverbare bygningers energieffektivitet, vil fortsat i det nye år være højt prioriteret. Den franske regering vil i 2014 fortsætte sine og den tidligere regerings initiativer for at sikre, at denne sektor lever op til sine forpligtigelser og målsætninger for en grøn politik og specielt, at den opnår energibesparelser, for derved at sikre sektorens forskellige aktører stabilitet og en tilbagevenden til vækst hvilket er mere end nødvendigt efter et vanskeligt 2013. Det er vigtigt at erindre, at byggesektoren beskæftiger 1,5 mio. personer og repræsenterer 17 % af BNP.

Læs den fulde sektorrapport her

For yderligere oplysninger kontakt venligst eksportrådgiver Karen-Luise Johansen Geslin (energieffektivitet) på den Danske Ambassade i Paris på karges@um.dk eller +33 144 31 2118 eller Eksportrådet på den Danske Ambassade i Paris på parhan@um.dk eller +33 144 31 2175 til en uforpligtende samtale

Fødevarer og landbrug

Landbruget er en strategisk vigtig sektor i Frankrig, selv om dens økonomiske betydning også her er svindende. Landbruget står over for stigende miljø- og sundhedsmæssige krav fra myndighedernes side, som udgør en stærk markedsdriver, og sektoren har i 2012 haft et godt år, så den har store landbrug med høj købekraft. Inden for udvalgte produkter er der også muligheder for økologiske produkter – man skal dog være opmærksom på, at man som dansk virksomhed skal kunne differentiere sig, da udgangspunktet i Frankrig er, at man gerne ”sourcer” så tæt på som muligt.

Læs den fulde sektorrapport her

For yderligere oplysninger kontakt venligst eksportrådgiver Tina Schou på den Danske Ambassade i Paris på tinasc@um.dk eller +33 144 31 2174 til en uforpligtende samtale.

Møbler og design

Man kan se en fremgang i dansk eksport af møbler til Frankrig på trods af lettere tilbagegang i den totale omsætning. Hjemmemarkedet fortsætter med at blive yderligere konsolideret og de forskellige aktører bliver dermed også stærkere. Der er fortsat voksende interesse for dansk livsstil og design, hvilket selvfølgelig er en fordel for danske brands som ønsker at forsøge sig i Frankrig. Og dette på trods af et hårdt kriseramt fransk marked hvor der er generel tilbagegang i salget. Dog ser indkøbs hensigterne indenfor boligindretning lysere ud for 2014.

Derudover ses en voksende interesse for det franske franchisemarked med flere og flere danske kæder som lancerer sig hernede.

Læs den fulde sektorrapport her

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Eksportrådet på parhan@um.dk eller +33 144 31 2175 til en uforpligtende samtale.

 

Sundhed

Det franske sundhedssystem er et af verdens bedste, men også et af verdens dyreste. I Frankrig er ca. 1,7 mio. personer beskæftiget i sundhedssektoren svarende til ca. 8 % af befolkningen, og sektoren anses i dag for at være af afgørende strategisk betydning for Frankrig. I 2014 vil der fortsat være fokus på at effektivisere og rationalisere det franske sundhedsvæsen for at få udgifterne til sundhedssystemet under kontrol. Eksportrådet vurderer, at specielt virksomheder med produkter, der enten kan bidrage til effektivitetsforbedringer i sektoren, har nye innovative og/eller differentierede produkter, eller har produkter, der kan hjælpe afhængige personer i rehab-segmentet har gode chancer på det franske marked. Der er desuden skabt nogle interessante rammebetingelser, herunder skattefradrag ved placering af forskningsprojekter i landet.

Læs den fulde sektorrapport her

 

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst eksportrådgiver Annette Bertelsen Arbes på den danske ambassade i Paris på annber@um.dk eller +33 144 31 2177 til en uforpligtende samtale.

 

Energi og miljø

Grenelleloven 1 & 2 fra hhv. 2009/2010 og store nationale investeringer har de sidste år skabt mange væsentlige initiativer indenfor vedvarende energi [ herefter VE], energibesparelse og miljøtiltag i Frankrig, og sat kursen mod 23 % VE i landets energimix i 2020. Specielt sektorer som biogas, havenergi/offshore-vind, energioptimerende teknologier (smart grid) og biomassefyrede anlæg er under stadig og sikker udvikling. Siden 2012 er en ny rød-grøn regering og en ny præsident, socialisten François Hollande, tiltrådt, og de har sat en ny national energitransitionsdebat igangsat som forventes at udmunde i en ramme lov på klimaområdet i løbet af 2014. Den vil være båret af følgende hovedprincipper: Halvering af det franske energiforbrug inden 2050, nedbringelse af forbruget af fossile energikilder med 30 % inden 2030 (imod ca. 70 % i dag ift. det totale energiforbrug) og reduktion af elektricitetsproduktionen fra kernekraft fra 75 % til 50 % frem mod 2025.

Læs den fulde sektorrapport her

For yderligere information kontakt venligst eksportrådgiver Karen-Luise Johansen Geslin på den danske ambassade i Paris på karges@um.dk eller +33 144 31 2118 til en uforpligtende samtale.