Spring til indhold

Europa-Parlamentsvalg den 26. maj 2019

26.02.2019  11:21

Europa-Parlamentsvalg den 26. maj 2019

Søndag den 26. maj 2019 afholdes der valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. I udlandet kan der brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med tirsdag den 26. februar 2019.

Betingelser for brevstemmeafgivning

Du har ret til at stemme, herunder brevstemme, til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen:

  • har valgret til Folketinget eller
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller
  • er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater) eller
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark

Der findes flere oplysninger om udlandsdanskeres valgret på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside

Deltagelse i valget kræver optagelse på valglisten

Hvis du ønsker at stemme i Danmark, skal du først optages på valglisten. Du kan søge om valgret via linket her

Du kan brevstemme

Hvis du ikke opholder dig i Danmark på valgdagen, kan du brevstemme fra den 26. februar 2019. Der findes ingen frist for afgivelse af brevstemme, men den skal senest være modtaget i din (sidste) bopælskommune på valgdagen kl. 9.

Du kan f.eks. brevstemme på ambassaden i Paris i åbningstiderne fra mandag til fredag mellem kl. 9.30 og 15.30 eller på et honorært konsulat. Du bedes først kontakte pågældende honorære konsulat og aftale tid.

Husk at medbringe gyldigt pas eller kørekort. Brevstemmematerialet udleveres på ambassaden eller det honorære konsulat.

Fra mandag den 29. april 2019 eller hurtigst muligt derefter kan du finde fortegnelser over de partier og kandidater, der er opstillet til valget, på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside

Du må kun stemme i ét EU-land

Du har også mulighed for at stemme i det EU-land, hvor du bor.

Hvis du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Frankrig i stedet for i Danmark, skal du sørge for at være optaget på valglisten i din franske bopælskommune senest den 31. marts.

Mere information findes på den franske administrations officielle hjemmeside

Da du kun må stemme i ét land, skal du vælge, om du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller i det EU-land, hvor du bor.

Link til informationer her



Seneste nyt

    Se alle