Spring til indhold

Guldmann skal modtage eksportpris

20.01.2015  14:40
Siden 1989 har Dansk-Fransk Handelskammer hvert år uddelt to eksportpriser; en til franske virksomheder der opnår vellykkede resultater på det danske marked og en til danske virksomheder der omvendt er succesfulde på det franske marked. I år gives sidstenævnte pris til Guldman, der siden 1980 har udviklet, fremstillet og markedsført tekniske hjælpemidler til handicappede og arbejdsredskaber til deres plejere. Guldmann modtager prisen for deres eksportsucces på det franske marked i det forgangne år. Læs mere om Guldmann og deres produkter på hjemmesiden www.guldmann.dk. Prisen vil blive overrakt den 4. februar 2015 af Frankrigs ambassadør François Zimeray.