Spring til indhold

Opfølgning på Paposhvili dommen

24.01.2018  15:53

 

Opfølgning på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen om Paposhvili mod Belgien af 13. december 2016. De danske myndigheder justerer praksis i visse sager om humanitært opholdstilladelse. Det nærmere indhold af denne justering af praksis og den praktiske udmøntning heraf vil blive fastlagt i et notat, der offentliggøres på de danske udlændingemyndigheders hjemmeside www.nyidanmark.dk snarest.

Udvisning eller udsendelse af en alvorligt syg udlænding kan rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 13. december 2016 dom i sagen Paposhvili mod Belgien vedrørende fortolkning af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i en sag om udsendelse af en alvorligt syg udlænding.

I dommen redegør Domstolen for første gang for "de helt særlige tilfælde", hvor udsendelse af en alvorligt syg udlænding, selvom døden ikke er nært forestående, vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det drejer sig om de grupper af alvorligt syge udlændinge, for hvem det må antages, at udlændingen uden behandling i hjemlandet er i reel risiko for at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i vedkommendes helbredstilstand, der vil resultere i intens lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid.

Dommen medfører for det andet, at medlemsstaterne – og dermed Danmark – har en udvidet undersøgelsespligt i sådanne sager.

Dette betyder, at Danmark i sådanne sager som hidtil skal undersøge, om den nødvendige behandling findes i hjemlandet (tilgængelighed).

Herudover vil Danmark i sager, hvor der på baggrund af udlændingens egne forhold er væsentlig grund til at tro, at der ikke er faktisk adgang til en behandling i hjemlandet, nu skulle undersøge dette spørgsmål nærmere. Ved vurdering af spørgsmålet om faktisk adgang skal der ses på spørgsmålet om omkostninger, socialt og familiært netværk og afstand. Der vil fortsat gælde en høj tærskel for, hvornår en person ikke kan anses for at have faktisk adgang til behandling.

Der er derfor behov for at justere den hidtidige praksis, således at ministeriet i højere grad end i dag i sager, hvor en udlænding lider af en sådan alvorlig sygdom, jf. ovenfor, og hvor der er væsentlig grund til at tro, at der ikke er faktisk adgang til en behandling i hjemlandet, undersøger dette spørgsmål nærmere, inden der træffes afgørelse om humanitær opholdstilladelse.

Det nærmere indhold af denne justering af ministeriets praksis og den praktiske udmøntning heraf vil blive fastlagt i et notat, der offentliggøres på www.nyidanmark.dk snarest.