Spring til indhold

Valg - kommunale og regionale valg i Danmark den 21. november 2017 - brevafstemning

01.09.2017  15:36
Valg - kommunale og regionale valg i Danmark den 21. november 2017 - brevafstemning

Der afholdes kommunale og regionale valg i Danmark tirsdag den 21. november 2017. Enhver vælger, der er optaget på valglisten, kan brevstemme på den danske ambassade i Paris eller et honorært konsulat.

Brevafstemningen er allerede mulig. Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet, men er brevstemmen ikke modtaget i rette kommune på valgdagen senest kl. 8, kan brevstemmen ikke komme i betragtning.

Husk at medbringe pas eller anden legitimation (kørekort eller gult sygesikringsbevis).

Ekspeditionstider:

Du kan afgive din brevstemme i konsulatet mandag-fredag, undtagen onsdag, kl. 10-12 eller evt. i ambassadens reception mandag–fredag kl. 10-15, jf. ambassadens lukkedage.

Kontakt venligst det honorære konsulat, hvis du ønsker at brevstemme på ét af de honorære konsulater. Link til konsulater i Frankrig.

Du kan læse mere på økonomi- og indenrigsministeriets hjemmeside og borger.dk