Spring til indhold

Hjemmeværnet til militærmusikfestival i Saumur

05.07.2017  15:32
Hjemmeværnets Musik og Tambourkorps Roskilde deltog i weekenden den 1. og 2. juli i den 17. internationale militære musikfestival i Saumur 


Korpset deltog sammen med andre militære orkestre fra Sverige, Østrig, Holland, Spanien, Hviderusland, Ukraine, Cameroun og De Forenede Arabiske Emirater. Programmet indebar bl.a. en march gennem Saumurs gader, en optræden på Rådhuspladsen i Saumur og ikke mindst to koncerter i det store ridehus, hvor også franske Cadre Noir træner. Det overordnede tema var filmmusik, og Hjemmeværnets frivillige musikere høstede mange klapsalver fra publikum for deres flotte indsats, både i forbindelse med fremføring af egne melodier og deltagelse i den store fælles afslutning.