Spring til indhold

Danmark køber nyt artillerisystem af Frankrig

15.03.2017  15:33
Artilleripjecen CAESAR fra den franske leverandør NEXTER systems har netop vundet udbuddet på levering af nyt artilleri til den danske hær på baggrund af en udbudsproces og efterfølgende beslutning på et møde i forsvarsforligskredsen den 14. marts 2017.

Købet består i første omgang af 15 nye artilleripjecer – med en option på yderligere 6 pjecer. Det nye artillerisystem afløser den amerikanske M109 haubits, som blev introduceret i Forsvaret i 1965, så med anskaffelsen af de nye moderne artilleripjecer fra Frankrig får hæren en efterspurgt kapacitet til levering af ildstøtte.

 

Prisen på initialanskaffelsen af de 15 pjecer udgør knap 300 millioner kroner, men hele kontrakten omhandler også køb af skydeledelsessystem, initial reservedelspakning, indledende uddannelse og en serviceaftale over 10 år.

 



Seneste nyt

    Se alle