Spring til indhold

Peter Martensen udstiller på Musée d’Art Moderne et Contemporain i Saint-Etienne

15.03.2017  14:39
En af Danmarks mest markante samtidskunstnere, maleren Peter Martensen, udstiller i øjeblikket i Saint-Etienne.

Fredag den 10 marts åbnede Musée d’Art Moderne et Contemporain de Saint-Etienne (MAMC+) den hidtil største soloudstilling med den danske kunstner Peter Martensen. Udstillingen, der har fået titlen Ravage, er kurateret af museets franske direktør Martine Dancer og rummer en lang række markante malerier, tegninger og videoværker fra danske og udenlandske private og offentlige samlinger. Udstillingen kan ses frem til den 27. august hvorefter den vises i Danmarkshuset i Paris i mindre format.

Samme aften var der ligeledes en fransk ordapoteks-performance med Morten Søndergaard, Peter Martensen og kultur- og presseråd Marius Hansteen.

Udstillingen er blevet til i tæt samarbejde med ambassaden i Paris og Galerie Maria Lund med støtte fra bl.a. Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og franske partnere.