Spring til indhold

ADMINISTRATION OG BORGERSERVICE

Ambassaden har som led i sit arbejde en række logistiske opgaver. Ambassaden står for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af besøg af kongehus, ministre, folketingsudvalg og andre politikere, organisationer, journalister m.fl. Ambassaden står ligeledes for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af konferencer og seminarer i forbindelse med dansk eksportfremme og kulturfremme. Lokaler på ambassaden og de udsendte medarbejderes boliger, specielt chefsboligen, benyttes som rammen for flere af disse arrangementer.

Ambassaden kan tilbyde danske statsborgere i Frankrig og udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark en række konsulære ydelser og hjælp i tilfælde af alvorlige problemer. Du kan læse mere her.