Gå til indhold

Fødsels- og navne/dåbsattest

Hvordan får jeg en ny fødsel- og navne/dåbsattest? Hvem kan legalisere dokumenter? Nyt navn - hvor kan jeg søge om navneændring?

Hvorfor beder franskmændene ofte om en fødsels-/navneattest, der er mindre end 3 måneder gammel?
I Frankrig står hele det civile liv på fødselsattesten, derfor er det almindelig procedure at bede om en ny fødselsattest for at kunne se eventuelle ændringer i civilstanden. I nogle tilfælde vil det være nok at forklare, at sådan er det ikke i Danmark. Men du må forvente, at du indimellem skal bestille en ny fødsels- og navne/dåbsattest.

Hvor får jeg en ny fødsels-/dåbs-/navneattest?
Du bestiller din nye attest i det sogn, hvor du er født, også selvom du ikke er døbt. Attesten bliver sendt til nærmeste danske ambassade, hvor du kan få den udleveret mod forevisning af ID og mod gebyr.

Hvor får jeg min attest oversat?
Ambassaden har desværre ikke mulighed for at tilbyde oversættelse og har erfaring med, at de franske myndigheder ofte kræver en edsvoren oversættelse (foretaget af en edsvoren oversætter, som er registreret ved en fransk domstol). Du kan f.ek.s finde en oversætterliste på hjemmesiden.

Du kan også anmode om et sprogbilag på fransk, når du bestiller din fødsels-/dåbs-/personattest. Du kan læse nærmere her.

Legalisering
Du kan få mere at vide om legalisering og Apostille på Udenrigsministeriets hjemmeside. Klik her.

Nyt navn - hvordan søger jeg om navneforandring?
Hvis du er dansker og bor fast i Frankrig, skal du søge navneforandring i Danmark. Men først skal du have en erklæring fra de franske myndigheder om, at de ikke vil behandle sagen på grund af ansøgerens statsborgerskab. På familiestyrelsens hjemmeside finder du nærmere oplysninger om, hvordan du søger navneforandring.