landefakta
Geografi
Hovedstad |
Paris |
Areal |
552.000 km² og 638.000 km² inkl. oversøiske territorier og departementer (2022) |
Indbyggertal |
65.627.454 og 67.813.396 inkl. oversøiske territorier og departementer (2022) |
Administrativ inddeling |
18 regioner, 101 departementer og 34.826 kommuner |
Sprog |
Fransk |
Religion |
I Frankrig er der laïcité, dvs. fuld adskillelse mellem kirke og stat. Frankrig har derfor ikke indsamlet officiel data om sine borgeres etniske tilhørsforhold og religiøse overbevisning siden 1872, hvilket besværliggør vurderingen af Frankrigs etniske og religiøse sammensætning.
Katolicismen er langt den største trosretning i Frankrig. Islam er den næststørste trosretning (mellem 6 og 10% af befolkningen), mens 1-1,5% skønnes at være hhv. protestanter eller jøder. |
Regering
Præsident |
Emmanuel Macron (siden den 14. maj 2017, genvalgt d. 24. april 2022) |
Premiereminister |
Elisabeth Borne (siden den 16. maj 2022) |
Udenrigsminister |
Catherine Colonna (siden den 20. maj 2022) |
Indenrigsminister |
Gérald Darmanin (siden den 6. juli 2020) |
Finans- og økonomiminister |
Bruno Le Maire (siden den 17. maj 2017) |
Forsvarsminister |
Sébastien Lecornu (siden den 20. maj 2022) |
Forfatning |
Den Femte Republiks Forfatning af 1958 |
Note: Opdateret januar 2023
Politisk system
Den franske forfatning er et semipræsidentielt styre. Det er ikke et parlamentarisk styre, da det er præsidenten og ikke parlamentet, der vælger premierministeren. Men det er heller ikke et rent præsidentielt styre eftersom Frankrig dermed har en premierminister.
Præsidenten vælges for en 5-årig periode, og har med hjemmel i forfatningen for Den Femte Republik af 1958 meget udstrakte beføjelser relativt til parlamentet. Præsidenten udnævner f.eks. premierministeren og på premierministerens forslag regeringens øvrige medlemmer samt leder regeringsmøderne. Præsidenten kan desuden på forslag fra regeringen sende visse lovforslag til folkeafstemning, efter samråd med premierministeren og de to kamres forpersoner opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg, og under alvorlige og akutte kriser få ”særlige beføjelser” til at lede landet direkte uden om de sædvanlige demokratiske procedurer. Præsidenten kan ikke opløse Senatet. Det er både regeringen og parlamentsmedlemmerne, der kan fremsætte lovforslag, men regeringen har stor indflydelse på prioriteringen af arbejdet i parlamentet.
Ved en
forfatningsændring i 2000 blev præsidentperioden afkortet fra syv til fem år. Denne
ændring medfører, at parlamentsvalget nu finder sted et par uger efter
præsidentvalget, hvilket mindsker muligheden for politisk sameksistens
(”cohabitation”), som henviser til en periode, hvor præsidenten og
premierministeren kommer fra to partier på hver sin side af det politiske
spektrum.
Den lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre, Assemblée Nationale (Nationalforsamlingen) og Le Sénat (Senatet).
Nationalforsamlingen har 577 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. 555 medlemmer vælges i selve Frankrig og 22 i de oversøiske territorier. Ministre kan ikke være medlemmer af parlamentet. Valgene foregår som flertalsvalg i enkeltmandskredse over to valgrunder (med mindre en kandidat opnår over 50% af stemmerne i første runde). Kandidater skal have 12,5% af stemmerne for at kvalificere sig til anden runde. Hvis kun én eller ingen kandidat opnår 12,5%, går de to kandidater, der har fået flest stemmer, videre. Det seneste valg til Nationalforsamlingen var i juni 2022. Det næste valg er i juni 2027.
Siden den 28. juni
2020 har præsidenten for Nationalforsamlingen været Yaël Braun-Pivet
(Renaissance)
Senatet
Består af 348 medlemmer, som vælges for en periode på seks år forskudt af hinanden, således at halvdelen skiftes ud hvert tredje år. Desuden skal der ved hver fornyelse af Senatet vælges et antal senatorer, der repræsenterer franske oversøiske statsborgere. Senatet indgår sammen med Nationalforsamlingen i behandlingen af lovforslag og har mulighed for at komme med ændringsforslag og at nedstemme lovforslag. Lovforslaget udveksles i en navette imellem de to kamre. Hvis de to forsamlinger ikke når til enighed, kan regeringen underkende Senatet og beslutte at Nationalforsamlingen får det sidste ord. Senatet kan derfor reelt ikke gøre modstand mod regeringens ønskede politik. Senatet har dog betydning, når der skal vedtages forfatningsændringer, da lovteksten her skal godkendes i identiske termer i begge kamre.
Oversigt over mandatfordelingen til Nationalforsamlingen
Regering |
|
Renaissance (præsident Macrons parti) |
170 |
Démocrate – MoDem et indépendants |
51 |
Horizons et apparentés |
29 |
Opposition |
|
Rassemblement national |
88 |
La France Insoumise (medlemmer af Nupes-alliancen) |
74 |
Les Républicains |
62 |
Socialistes et apparentés (medlemmer af Nupes-alliancen) |
30 |
Écologiste (medlemmer af Nupes-alliancen) |
23 |
Gauche démocrate et républicaine (medlemmer af Nupes-alliancen) |
22 |
Libertés, Indépendants, Outre-Mer et Territoires |
20 |
Députés non-inscrits |
5 |
Ledige eller ubesatte mandater (januar 2023) |
3 |
I alt |
577 |
Note: Nationalforsamlingens sammensætning efter seneste valg d. 12.-19. juni 2022
Senatet består af 348 medlemmer, der vælges for en 6-årig periode. Valgene foregår som indirekte valg ved kommunale repræsentanter. Senatet fornyes med halvdelen af sine medlemmer hvert tredje år. Det seneste valg til Senatet var i september 2020. Det næste valg er i september 2023.
Senatet indgår sammen med Nationalforsamlingen i behandlingen af lovforslag og har mulighed for at komme med ændringsforslag samt at nedstemme lovforslag. Lovforslaget går frem og tilbage mellem de to kamre. Er der uenighed mellem de to kamre, kan træffer Nationalforsamlingen den endelige afgørelse. Senatet har derfor mindre magt relativt til Nationalsamlingen. Senatet har dog betydning, når der skal vedtages forfatningsændringer, da lovteksten her skal godkendes i identiske termer i begge kamre.
Siden den 1. oktober har præsidenten for Senatet været Gérard Larcher (Les Républicains).
Oversigt over mandatfordelingen til Senatet
Les Républicains |
145 |
Groupe Socialiste, Écologiste et Républicain |
64 |
Groupe Union centriste |
57 |
Groupe Rassemblement des démocrates, progressistes et indépendants |
24 |
Groupe communiste républicain citoyen et écologiste |
15 |
Groupe du Rassemblement Démocratique et Social Européen |
14 |
Groupe Les Indépendants – République et Territoires |
14 |
Groupe Ecologiste – Solidarité et Territoires |
12 |
RASNAG (ikke-registrerede medlemmer) |
3 |
I alt |
348 |
Note: Senatets sammensætning efter seneste valg den 27. september 2020
Økonomi
Frankrig er den 7. største økonomi i verden målt på BNP, og den anden største økonomi i EU efter Tyskland.
I Frankrig nyder man fortsat godt af det økonomiske opsving, der fulgte efter sundhedskrisen i forbindelse med Covid-19-epidemien. Men de omvæltninger, der fandt sted i begyndelsen af 2022, såsom krigen i Ukraine og energikrisen, vækker bekymring blandt franskmændene og har dæmpet de positive, økonomiske udsigter.
Mellem januar 2021 og juni 2022 blev husholdningernes købekraft påvirket af stigningen i energipriserne. Regeringen har gennemført flere tiltag for at hjælpe de franske husholdninger, f.eks. ved midlertidigt at indføre et prisloft på energi, rabat på brændstof samt særlige energichecks til de fattigste husholdninger. Al denne støtte gør det imidlertid ikke muligt at kompensere for faldet i husholdningernes disponible indkomst som følge af stigningen i energipriserne. Ifølge det franske statistiske institut, Insee, er den gennemsnitlige disponible indkomst i løbet af halvandet år fra begyndelsen af 2021 til midten af 2022, inklusiv regeringsstøtte og justeret for energiudgifter, 720 euro lavere, end den ville have været, hvis priserne var forblevet på samme niveau som i 2020.
Udenrigshandel
Import |
31,4% af BNP (2021) |
Eksport |
29,4% af BNP (2021) |
Primære eksportvarer |
Fly, køretøjer, farmaceutiske produkter, fødevarer såsom vin, kosmetik og elektroniske komponenter |
Note: Opdateret
januar 2023. Informationer er fra Insee.fr
Indenrigspolitisk situation
Præsident Emmanuel Macron blev genvalgt i april 2022 med 58,5 pct. af stemmerne i anden valgrunde mod den højrenationalistiske kandidat Marine Le Pen fra Rassemblement National. Det er første gang i tyve år, at en fransk præsident opnår genvalg. Regeringen er dog udfordret af den parlamentariske situation, idet Macrons præsidentalliance ”Ensemble” har mistet sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen siden parlamentsvalget i juni. Det er første gang, at en nyvalgt præsident kun har et relativt flertal (med 245 ud af 577 mandater) siden indførelsen af den femårige valgperiode i 2002. De to største oppositionskræfter i forsamlingen er nu venstrealliancen Nupes, der samler de fire største venstrefløjspartier (socialisterne, De Grønne, kommunisterne og Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise), og Le Pens Rassemblement National, der har fået et historisk gennembrud med 88 mandater i den nye forsamling. Frankrig er ikke vant til den parlamentariske kompromiskultur. For at vedtage finansloven for 2023 var premierminister Elisabeth Borne tvunget til at ty til forfatningens kontroversielle artikel 49.3, som giver regeringen ret til at anse en lov for vedtaget uden et flertal i parlamentet, medmindre der efterfølgende vedtages et mistillidsvotum. Bortset fra vedtagelse af budgettet kan artikel 49.3 kun anvendes én gang pr. parlamentssæson. Det forventes derfor, at regeringen vil gøre meget for at opbygge arbejdsdygtige flertal i Parlamentet. Aktuelt tegner der sig et mønster, hvor man søger at forhandle med det traditionelle borgerlige parti Les Républicains om udrulningen af Macrons økonomiske reformprogram, herunder pensionsreformen og reformen af arbejdsløshedssystemet, samt migrationsloven. Mens man vender sig imod Socialistpartiet og De Grønne ifm. vedtagelsen af de grønne og sociale reformer.Centrale spørgsmål for 2023 er bl.a. en reform af pensionssystemet, der skal få franskmændene til at blive længere på arbejdsmarkedet. I 2022 har også udfordringerne ifm. energiforsyning, stigende energipriser og franskmændenes faldende købekraft stået højt på den politiske dagsorden. Den aktuelle franske debat er derudover fortsat præget af stort fokus på udviklingen i krigen i Ukraine.
Udenrigspolitisk situation
Centrale omdrejningspunkter i fransk udenrigspolitik er EU-, sikkerheds- og forsvarspolitikken samt forholdet til Mellemøsten, Golfregionen og Afrika, herunder især Vestafrika.
En styrkelse af EU-samarbejdet har altid været centralt for præsident Macron. Han anser EU som en nødvendig garant for at sikre en stabil og fredelig udvikling i Europa og at EU’s rolle kun er blevet endnu mere relevant i lyset af krigen i Ukraine og ændringerne i den geopolitiske kontekst. Frankrigs vægter også forholdet til USA højt og præsident Macron var som den første statsleder under Biden-administrationen på officielt statsbesøg i USA i starten af december 2022.
Frankrig er en markant og meget aktiv sikkerhedspolitisk aktør på den internationale scene og har et betydeligt antal tropper stationeret i en række FN-, EU- og NATO-operationer. Frankrig, der er fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd, anser FN for en grundsten i fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Generelt foretrækker man en multilateral tilgang til internationale emner og problemstillinger. Frankrig har også ydet væsentlig støtte til Ukraine under Ruslands aggression mod landet, og det er en prioritet for Frankrig, at bistå Ukraine med at forsvare sit territorium og skabe betingelserne for en fredsaftale.
Terrorbekæmpelse har i flere år været i fokus i fransk udenrigspolitik, ikke mindst som følge af de terrorangreb, som Frankrig har været offer for, og som stadig er en vigtig del af den franske bevidsthed.
Frankrigs har et omfattende udviklingsengagement, som bl.a. skal ses som en del af det franske bidrag til at fremme FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling frem mod 2030. Geografisk har Frankrig traditionelt set haft et særligt fokus på Vestafrika, men åbner under præsident Macron mere og mere op for hele det afrikanske kontinent inklusiv et ønske om at skabe mere ligeværdige partnerskaber. Tematisk lægger Frankrig vægt på bl.a. unge, uddannelse, kultur, ligestilling, sundhed og kampen mod klimaforandringerne..