Valg
VALG
Brevstem i udlandet til folketingsvalget
Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.
Valgret
Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:
- har dansk indfødsret (statsborgerskab),
- er fyldt 18 år,
- har fast bopæl i riget og
- ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.
Sådan brevstemmer du
Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig.
Husk at medbringe gyldig legitimation (pas eller kørekort).
Vi har fået mulighed for at ændre fristen for modtagelse af din brevstemme til folketingsvalget på ambassaden i Paris
Du henvises derfor til at stemme senest fredag den 13. marts for at sikre at din stemme til folketingsvalget når frem i tide.
Vejledning udleveres ved brevstemmeafgivning.
Du kan brevstemme i konsulatets ekspedition, ambassaden, Paris på følgende tidspunkter og uden forudgående aftale:
Tirsdag: 9.30-12:30, 13.30-15.30
Torsdag: 13.30-15.30
Fredag: 9.30-12.30, 13.30-15.30
Bemærk venligst, at der kan være ventetid, da brevstemmen skal afgives uden overværelse af andre.
Hvis du ønsker at brevstemme på et honorært konsulat, bedes du kontakte konsulatet for forudgående aftale.
Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.