Bilen med til Frankrig
Kører du til Frankrig i bil, skal du være opmærksom på, at flere storbyer som Paris, Lyon, Lille og Grenoble har indført obligatoriske miljømærker til alle køretøjer. Det gælder også køretøjer, som ikke er registreret i Frankrig.
Miljømærket er obligatorisk siden februar 2017, og fra 1. juli 2017 er det påkrævet, at miljømærket sidder i forruden, fra mandag til fredag fra kl. 8.00 til kl. 20.00, også selv om der ikke specifikt er tale om en dag med forhøjet forureningsniveau. Bliver man kontrolleret uden miljømærket efter denne dato, risikerer man en bøde.
Du kan bestille et miljømærke ved at klikke på nedenstående hjemmeside: https://www.certificat-air.gouv.fr/en/
Miljømærket vil efterfølgende blive sendt til din danske adresse.
Der skal beregnes ca. 3 ugers leveringstid fra bestilling til levering af miljømærket