COVID-19
Senest opdateret 14-06-2022 kl. 14:55 (dansk tid)
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejseregler
Der er indført en række indrejserestriktioner for rejsende fra lande, herunder Danmark, som kategoriseres som en del af den ”grøn zone”, til Frankrig. Disse indrejserestriktioner afhænger af, om en rejsende er færdigvaccineret, tidligere smittet eller hverken er blevet vaccineret eller smittet (jf. nedenfor).
Læs nærmere angående Frankrigs kategorisering af lande på det franske indenrigsministeriums hjemmeside.
Ved indrejse fra et af disse lande til Frankrig skal alle rejsende udfylde en European Passenger Travel Locator-formular.
Vær opmærksom på, at du betragtes som færdigvaccineret tidligst 7 dage efter modtagelse af 2. vaccination med godkendte vacciner såsom Pfizer/Comirnaty, Moderna, AstraZeneca/Vaxzevria/Covishield og tidligst 28 dage efter Johnson & Johnson eller eventuelt 7 dage efter 1. vaccination i tilfælde af tidligere smitte med COVID-19. Krydsvacciner accepteres.
Hvis du er over 18 år og har fået 2. vaccination med vaccinerne Pfizer/Comirnaty, Moderna, AstraZeneca/Vaxzevria/Covishield eller 1. vaccination med Johnson & Johnson for mere end 9 måneder siden (270 dage), skal du fremvise bevis for revaccination med en messenger RNA-vaccine, for at blive betragtet som færdigvaccineret.
Rejsende, som er tidligere smittede, anses som immune i 6 måneder efter konstateret smitte og er undtaget krav om karantæne og test ved indrejse til Frankrig. De skal fremvise en positiv testresultat for mindst 11 dage og højst 6 måneder siden som dokumentation for tidligere smitte.
Hverken færdigvaccineret eller tidligere smittet
Rejsende, som ikke er vaccinerede/færdigvaccinerede (jf. ovenfor) eller er tidligere smittede (jf. ovenfor), skal fremvise en negativ PCR-test, der er højst 72 timer gammel eller en negativ antigen-test for COVID-19, der er højst 48 timer gammel.
Regler for børn
Reglerne gælder ikke for børn under 12 år.
Indrejseregler til franske oversøiske territorier
Der gælder særlige regler for rejse til franske oversøiske territorier.
Rejsende, som er færdigvaccinerede (jf. ovenfor) skal fremvise dokumentation for vaccination i form af det europæiske coronapas (digital version) eller COVID-19-attest med QR-kode (papirversion) og en negativ PCR-test, der er højst 72 timer gammel eller en negativ antigen-test for COVID-19, der er højst 48 timer gammel.
Rejsende, som ikke er færdigvaccinerede (jf. ovenfor) eller er tidligere smittede (jf. ovenfor), skal fremvise en negativ PCR-test, der er højst 72 timer gammel eller en negativ antigen-test for COVID-19, der er højst 48 timer gammel. Der er desuden krav om en gyldig indrejsegrund og du skal udfylde en tro- og loveerklæring.
Læs nærmere på det franske udenrigsministeriums hjemmeside med link til præfekturet for de enkelte oversøiske territorier.
Reglerne gælder ikke for børn under 12 år.
Der gælder særlige regler for rejsende fra lande, som ikke kategoriseres som en del af den ”grøn zone”, til Frankrig. Læs nærmere angående kategorisering af lande og indrejseregler på det franske indenrigsministeriums hjemmeside.
Der gælder særlige regler for internationale godstransportører, som du kan læse om her.
Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for testresultat, vaccination og immunitet efter tidligere smitte, hvis man er smittet for min. 11 dage og højst 6 måneder siden.
Læs mere om det europæiske coronapas.
Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk. En printet version af coronapasset kan findes på sundhed.dk
Det er muligt at rejse i transit gennem Frankrig fra Danmark med fly, bil, båd, tog og bus med overholdelse af indrejseregler, jf. afsnittet ”Rejserestriktioner” ovenfor.
Hvis du rejser i transit i lufthavnen i Paris (CDG) og har behov for en COVID-19 test i forbindelse med vidererejse, kan du læse nærmere på hjemmesiden for lufthavnen i Paris.
Rejseråd til erhvervsrejser
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejseregler for erhvervsrejsende
Der gælder de samme indrejseregler for erhvervsrejsende i Frankrig som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet "Rejseregler". Internationale godstransportører er dog omfattet af særlige regler, som kan findes her.
Lokale regler
Nye lokale regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, bør du undersøge reglerne hos de lokale myndigheder. Der henvises desuden til den franske regerings hjemmeside.
Coronapas
Der er ikke længere krav om at fremvise coronapas for at få adgang til offentlige steder i Frankrig, med undtagelse af hospitaler og plejehjem.
Mundbind
Det er stadig obligatorisk at bære mundbind på hospitaler, apoteker, laboratorier og plejehjem. Der er ikke længere krav om mundbind i offentlig transport (metro, tog, busser fly, taxis).
Du kan læse nærmere om gældende regler på den franske regerings hjemmeside eller kontakte den franske regerings hotline på +33 (0) 8 00 13 00 00 (døgnåbent alle ugens dage, kun fransktalende).
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Hvis du har behov for lægehjælp eller et testcenter (Dépistage COVID-19), kan der henvises til www.doctolib.fr. Du kan også finde dit nærmeste Covid-19-testcenter i Frankrig på denne side: www.sante.fr/cf/centres-depistage-covid.
Der kan desuden købes antigen selv-tests på de franske apoteker.
Ved livstruende situationer eller skade, ring: 15 (oplys hvis du har symptomer på COVID-19) (man kan vælge mellem engelsk og fransk sprog).
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger og evt. kontakte egen læge, hvis du har sundhedsfaglige spørgsmål.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] /+45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas-og visumregler.
Indrejse i Danmark
Mere information
Her kan du finde dit nærmeste Covid-19 vaccinationscenter i Frankrig: www.sante.fr/cf/centres-vaccination-covid
Test kan desuden tages på nærmeste franske apotek, som kan kontaktes for yderligere information eller eventuelt ved henvendelse til www.doctolib.fr.
Du skal beregne ca. 29 € for en antigentest og 49 € for en PCR test. Hvis du er dækket af EU-sygesikringskortet, kan du søge om refusion, jf. Søg refusion - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)
Myndigheders hjemmesider:
- Her får man overblik over situationen i Frankrig
- Rådgivning om corona fra det franske udenrigsministerium
- Engelsksprogede franske nyhedsmedier, f.eks. france24
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om COVID-19 på coronasmitte.dk
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden eller konsulatet i Frankrig inden for telefonisk åbningstid: mandag - fredag kl. 9.30-12.30 og 13.30-15.30.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye større regler i Frankrig eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvaddu skal vide om sikkerhed på din rejse.
danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.