Gå til indhold

Hvilke dokumenter skal jeg have med?

HVILKE DOKUMENTER SKAL MEDBRINGES?

Pasansøger skal, efter forudgående aftale, personligt indlevere et udfyldt pasansøgningsskema, som dateres og underskrives ved fremmøde. Information om databeskyttelse findes her.
I forbindelse med indgivelse af ansøgningen, optager konsulatet dine biometriske data, dvs. at vi tager dit foto, optager dine fingeraftryk samt digitale underskrift.
Derudover skal følgende dokumentation medbringes:

  • Det nuværende pas.                                                           
  • Er passet bortkommet, medbringes anden billedlegitimation (f.eks. kørekort) og erklæring om bortkommet pas udfyldes. 
  • Er passet stjålet, skal ansøger ligeledes indhente en politianmeldelse fra nærmeste politistation.
  • Nydateret fransk fødselsattest højst 3 mdr. gammel for personer født i Frankrig. En original fødsels- dåbsattest eller personattest, hvis dit pas er udløbet for mere end 2 år siden eller det er din første anmodning om pas.
  • Er ansøger født i udlandet, skal Statsborgerretsbevis eller andet bevis for bevarelse af dansk indfødsret medbringes efter det fyldte 22. år jf. Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor eller dokumentation for registreret bopælsadresse i Danmark i minimum 3 måneder før det 22. år
  • Statsborgerretsbevis eller bevisbekræftelse bedes medbragt, hvis du tidligere har fået udstedt beviset
  • Vielsesattest, hvis du er født i udlandet før den 1. juli 2014 og kun din far var dansk statsborger, da du blev født.
  • 2 pasfotos, kun nødvendigt ved udstedelse af provisorisk pas af et honorært konsulat eller for pasansøgninger til børn under 2 år. Læs om krav til pasfoto.

  • Ved pasansøgning til mindreårig (under 18 år) skal begge forældre og barnet møde personligt i konsulatet, hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet.
  • Den eller de forældre som har forældremyndigheden, skal underskrive en samtykkeerklæring. Digital samtykkeerklæring kan udfyldes online og underskrives ved brug af MitID. Såfremt du er eneindehaver af forældremyndigheden, skal dokumentation medbringes (nydateret domsudskrift, fødselsattest).

  • I visse tilfælde er det muligt at få udstedt et ekstrapas med højst 2 års gyldighed. Det drejer sig om pas til personer med ekstraordinær, erhvervsmæssig rejseaktivitet, hvor det 10 årige pas ofte skal indleveres til visering på andre landes ambassader. Arbejdsgivererklæring på engelsk/dansk samt kopi af pas skal vedlægges ansøgningen, som forelægges Rigspolitiet. Betalingskort til gebyrbetaling, Visa- eller Masterkort.

  • Der kan desuden være krav om, at dine udenlandske dokumenter påtegnes med en Apostille eller legaliseres.

Ambassaden kan anmode dig om at fremvise yderligere dokumentation, afhængigt af din situation som følge af din pasansøgning.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående og vil sende en mail til ambassaden, som indeholder personoplysninger, opfordrer vi dig til at sende din mail som digital post. Med digital post bliver din mail krypteret, så andre ikke kan se, de data du sender.

Ønsker du, at sende personlige oplysninger til et honorært konsulat kan du sende din mail til ambassaden, som videreformidler din anmodning på sikker vis.