Gå til indhold

Pasansøgning

Biometriske pas

Danske biometriske pas har chip med digitalt foto, fingeraftryk og underskrift.


Personer over 12 år kan i Frankrig søge om pas på ambassaden i Paris og på det honorære konsulat i Nice.

Danmarks øvrige honorære konsulater kan modtage pasansøgninger til personer under 12 år.


Alle skal have pas

Ved rejser inden for EU og Schengen skal du som dansk statsborger kunne legitimere dig med dit danske pas. Du kan læse nærmere på Udenrigsministeriets hjemmeside angående pas og visum til udlandet.

 

Kan jeg få lavet pas under min ferie i Danmark?

Ja. Der er mulighed for - og det er i visse tilfælde billigere - at få udstedt pas ved en kommune i Danmark. Alle danske statsborgere kan søge om pas ved henvendelse til Borgerservice i en hvilken som helst kommune. Man behøver ikke at være bosiddende i kommunen. Find den ønskede kommune på www.borger.dk. På kommunens hjemmeside finder du oplysninger om åbningstider, tidsbestilling mv. Ekspeditionstiden er 10-14 dage for et almindeligt pas. Passet kan eventuelt bestilles med levering til f.eks. ambassaden, Paris.

Ambassaden kan mod gebyr udlevere eller eventuelt sende det nye pas for egen regning og risiko efter at have modtaget og annulleret det forrige pas.


Pasansøgning på honorære konsulater?

De honorære konsulater kan udstede nødpas, pasforlængelser og modtage pasansøgninger til personer under 12 år.

 

Hvad koster et nyt pas? Klik her

Du kan eventuelt få tilsendt passet på egen regning og risiko, men du skal være opmærksom på, at det gamle pas skal afleveres til annullering, før det nye kan udleveres.



Vær opmærksom på, at dit pas vil blive udstedt med det navn, som er anført i Det Centrale Personregister (CPR)

Hvis du har ændret navn f.eks. i forbindelse med ægteskab, bør du sikre dig, at CPR er opdateret.

Konsulatet kan kun udstede pas i det navn, der er anført i CPR og har således ikke mulighed for at anføre f.eks. et fransk vielsesnavn på baggrund af en vielsesattest.

Hvis du gifter dig i Frankrig, bevarer du i princippet dit slægtsnavn, men du kan eventuelt angives med et kaldenavn (”nom d’usage”) i Frankrig.

Et kaldenavn kan dog ikke angives i et dansk pas.

Hvis du ønsker at få registreret en navneændring i CPR, kan du læse nærmere her.